Det kan lyde paradoksalt, men ofte byder de store, gamle kirkegårde omkring os på livsbekræftende oplevelser. Mange af landets bykirkegårde opfattes i dag som naturlige dele af byernes rekreative områder, selv om indretningen og brugen af dem stadig skal ske med respekt for deres oprindelige og primære formål. I takt med at anonyme jordfæstelser har vundet udbredelse, er gravstederne blevet et mindre dominerende indslag på mange kirkegårde. Som konsekvens af denne udvikling går en del kirkegårdsbestyrelser nye veje for at udvikle spændende og varierede haver.
I 2002 blev jeg kontaktet af Kirkegårdsinspektør Tommy Christensen ved Svendborg Kirkegårde. Sammen med kirkegårdsudvalg og menighedsråd ønskede han mit forslag til en skulptur. Denne skulptur skulle have en fremtrædende placering på Assistens Kirkegård, der med sine næsten 10 tønder land er Svendborg bys største grønne område. Bestilling-en gik på en egentlig skulptur - ikke på et monument eller en gravsten i overstørrelse.
Opgaven blev lidt af en udfordring, fordi jeg på den ene side ville have mit skulpturelle udtryk fuldt og helt med i løsningen - og på den anden side ønskede at lægge mig i forlængelse af den tradition, der er for indretning af danske kirkegårde. Jeg skulle altså finde et udtryk, der kunne frigøre sig af gravstens-traditionen og pege frem imod et mere levende og frit kunstnerisk vokabularium. Samtidig skulle jeg sikre forbindelsen bagud til de monumenter, der skaber kirkegårds-miljøernes egenart og således arbejde videre på at styrke kirkegårdens helhed. Endelig fik jeg at vide, at skulpturen gerne måtte rumme en overordnet symbolik af relevans for stedet.
Løsningen blev "Sprækker" - den skulptur, hvis tilblivelse kan følges i denne billedserie. Igennem opdeling, bearbejdning og samling af en granitblok ville jeg lave en skulptur, hvor korset opstod som en sprække af lys midt i stenens mørke flade. Skulpturens form skulle underordne sig nogle grundtræk ved det klassiske monument: den skulle være opretstående, monumental og som helhed betragtet i fuld balance. Indenfor disse rammer ville jeg lade den udfolde sig i en lethed og en levende bevægelse med det antydede kors som omdrejningspunkt. Som en væsentlig del af kompositionen foreslog jeg en enkel, rød granitklods - bearbejdet, så den kunne være rar at sidde på og opstillet i sammenhæng med skulpturen.
Skulpturen blev afsløret i 2003 og kan ses ved besøg på Assistens Kirkegård i Svendborg.
Søren West